Om os / Vedtægter

Vedtægter

§ 1
Foreningens navn er Vester Hassing Borgerforening. Foreningen er upolitisk, og dens formål er at søge at skabe og vedligeholde en levende kontakt mellem borgerne i Vester Hassing og omegn.
 
§2
Som medlem af borgerforeningen kan optages enhver borger i Vester Hassing og omegn. Medlemskabet er betinget af betalt kontingent.
 
§3
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Foreningen ledes af en bestyrelse, bestående af mindst 5 medlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling for et tidsrum af 2 år.
Bestyrelsen er på valg skiftevis med 2 og 3 medlemmer. Ud over bestyrelsen vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 suppleant. Alle for 1 år ad gangen.
 
§4
Foreningens kasserer har fuldmagt til at hæve op til 10.000 kr. på foreningens konto. Beløb over 10.000 kr. kræver 2 bestyrelsesmedlemmers underskrifter. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive årsregnskabet.
 
§5
Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af februar måned. Indvarsling skal ske senest 8 dage før dens afholdelse ved annoncering i lokale blade, hvor tidsfrist og aflevering af indkomne forslag også er anført.
 
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovlig indvarslet, uanset de fremmødtes antal. Alle valg foregår skriftligt ved almindelig flertal.
Begge ægtefæller har stemmeret.
 
På den ordinære generalforsamling er dagsordenen følgende:
1: Valg af dirigent
2: Beretning ved formanden
3: Regnskab
4: Indkomne forslag
5: Fastsættelse af kontingent
6: Valg af bestyrelse
7: Valg af suppleanter til bestyrelsen
8: Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
9: Eventuelt
 
§6
Ingen er pligtig til at tage mod genvalg før efter 2 års forløb. dog kan genvalg finde sted.
Revisorer kan ikke være medlem af bestyrelsen.
 
§7
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller 1/5 af foreningens medlemmer ønsker det. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 14 dage efter en sådan begæring.
 
§8
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde skrifteligt senest 4 dage før generalforsamlingen.
 
§9
Ændring af foreningens vedtægter eller opløsning af foreningen kan ske, når forslag herom fremsættes på en generalforsamlings dagsorden, og mindst halvdelen af foreningens medlemmer stemmer derfor.
 
Såfremt generalforsamlinegn ikke er beslutningsdygtig, kan forslaget vedtages af over halvdelen af de på ekstraordinær generalforsamling fremmødte medlemmer.
 
Den ekstraordinære generalforsamling indvarsles efter reglerne herom i §5.
 
Ophæves foreningen, tilfalder en eventuel formue institutioner med tilknytning til Vester Hassing. Fordelingen fastsættes af bestyrelsen.
 
Vedtaget på generalforsamlingen i februar måned 2016
 
Bestyrelsen : 2023
 
 
Formand: Lars Poulsen
Næstformand: Carsten Christensen
Kasserer: Janne de Rosche Jørgensen
Sekretær: Janne de Rosche Jørgensen
Bestyrelsesmedl.: Bente Hylling Sørensen og Leif Larsen 
  
 
 
Vester Hassing Borgerforening | 9310 Vodskov - Denmark